| Seneste Emner |
 Hvad du skriver - det er du?
af pauli den 28/4/2012, 03:33
Idéen, idealet, og den daglige virkelighed
af JB den 12/4/2012, 02:55
God Påske
af pauli den 5/4/2012, 18:41
Hvem er Martinus?
af pauli den 20/3/2012, 04:36
Ældre Sagen - Hvorfor?
af marie_hansen den 19/3/2012, 11:34
Hemmelige selskaber - Hvorfor?
af pauli den 18/3/2012, 04:53
Martin Luther og udviklingen i dag?
af Mogens den 11/2/2012, 13:25
Den Kolde Krig - men generelt!
af pauli den 23/1/2012, 22:50
Vi forstår det ikke - før vi selv har prøvet det!
af pauli den 23/1/2012, 18:51
Krabben slap sine klør - fordi hun var skør!
af pauli den 22/1/2012, 17:50
|
| Seneste filer |
Der er ingen filer pt.
|
| Statistikker |
Der er i alt 11 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er SpirGirl
Vores brugere har i alt skrevet 7244 indlæg |
| Nyeste billede |
 |
Billedtitel: maj 2009 11
Skribent: pauli
Skrevet: 11/5/2009, 23:21
Visninger: 340
Vurdering: ikke vurderet
Kommentarer: 0
|
| [ Album ] |
|
 |
| mutare - Tid til forandring |
Ny side 1
Velkommen til Mutare
Velkommen til mutare.dk – Det Nye Spirituelle Forum
Hele idéen med dette forum er, at bringe mennesker sammen, som
hver især kan bidrage med indlæg, til en forståelse af Livets store -
som små spørgsmål
Forummet er uafhængig af politiske,
økonomiske og religiøse interesser.
Det skal være rart og hyggeligt at
debattere og jeg lægger vægt på at vi behandler hinanden ordentligt. Det skal
også være en intention at få nye venner og der er rig mulighed for at oprette
emner som netop har din interesse.
mutare.dk er i sin vorden - du har en
enestående mulighed for at sætte netop dit præg på forummet - idéer og forslag
er altid velkommen.
Venlig hilsen
Pauli Obel
|
|
|
 Skrevet den 3/2/2010, 02:45 af pauli |
|
|
|
|
|
|
| Skrevet den 29/1/2010, 14:07 af pauli |
 |
HÅB
Fotograf: Pauli Obel. Alle billederne i album, må naturligvis gerne kopieres. Jeg skal bestræbe mig på at få taget nye, så snart foråret banker på døren og alt vågner til nyt liv. Lad os alle glæde os over naturens skønhed.
|
|
|
|
|
|
| Skrevet den 24/3/2009, 01:37 af pauli |
|
I debatterne rundt omkring, støder jeg ofte på ordet, Kognitiv Terapi
'At sidde fast i en destruktiv vane
er "at ophøre med at eksistere som et kreativt,
glad, kærligt og evigt selvfornyende menneske.”
som Miguel de Unamuno engang sagde.
Ingen af os kan gå tilbage i tiden, og starte helt forfra,
men vi kan starte NU på at få en gladere afslutning på livet,
uanset om vi er 3 år - eller først opdager trickset som 60 årig.
Tanker skaber følelser - som vi derefter ikke mere kan styre.
Vi kan dog lære at styre vores tanker, bruge fornuften
og mærkelig nok, ja så sker der noget helt andet,
end det, vi var kede af skete, før - og tidligere,
da den indre dialog var uafsluttet og kaotisk.
For. eksempel.
Hos mange personer, jeg i tidens løb har lyttet til
har det været et stort trin på vejen frem til at få det bedre
at de i terapien lærte sig fyndigt at sige: HOLD KÆFT!
til en af deres indre stemmer - og at de via øvelser
lærte at blive bedre til at tale venlig med sig selv
... så der kan nåes en god konklusion, en beslutning.
"Et valgpunkt", som Fritz Perls kaldte dette afgørende øjeblik
på de uforløste og uafsluttede indre debatter, som mange
mennesker blot har vænnet sig til kværner løs inde i dem
- uden at disse mange bekymrede og frygtsomme tanker
har flyttet på en pind ude i den virkelige verden.'
Læs meget mere
her - og der er også opgaver til dig, der godt vil afprøve teorien og metoden.
|
|
|
|
|
|
| Skrevet den 5/1/2008, 04:11 af pauli |
|
Det læses næsten overalt, at det er en spændende tid, men besværlig. Der tales og skrives meget om spiritualitet og hvor udviklet vi er eller underudviklet. Vi bliver præsenteret for så mange veje og retninger, som nogen gange virker mere forvirrende end vejledende. Hvor meget kan vi egentlig bedømme om et menneske er højtudviklet eller ej? Kan en højtudviklet sjæl ikke befinde sig i et menneske som tilsyneladende ikke selv er bevidst om sin spiritualitet? Mennesket her er måske politiker, videnskabsmand eller et ganske almindeligt menneske.
Vi skriver, taler og prædiker. Vi kæmper os op ad svære bjergstier og snubler gang på gang. Falder i huller som er ganske unødvendige. Giver os selv løfter som vi alligevel ikke kan holde. Foretager handlinger som er ganske unødvendige etc.
Vi vil så gerne vide noget om året 2008. Vi vil så gerne vide noget om vore egne drømme, vore evner og potentiale. Vi vil så gerne have færdige løsninger og helst så lette som muligt. Vi vil så gerne give andre gode råd om hvordan de skal opføre sig etc.
Noget af det sværeste i vor tid, er nok at kunne fungere som et positivt menneske i det samfund vi nu engang lever i – fungere som en hæderlig borger og medarbejder, være et godt familiemedlem, en venlig nabo – med et balanceret sind. Livet omkring os kan godt være så forvirrende og i så hurtige svingninger, at vi glemmer at tage én dag af gangen og huske på ordene fra Frans af Assisi:
”Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, som jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan ændre, og visdom til at se forskellen”
|
|
|
|
|
|
| Skrevet den 24/6/2007, 10:51 af Gæst |
 |
Den guddommelige moder, er et universelt princip, hvori alle nationer kan erkende deres samhørighed eller burde kunne.
Hun er den integrerende kosmiske energi (Shakti), der skaber, opretholder og nedbryder alle former i verden. Shakti er det aktive princip, ophavet til fænomenernes verden og dermed til erfaring, bevidsthed og handling - den evige altomfattende livskilde.
Hun er den ene, der skaber ud af sig selv, hun rummer og nærer alt skabt, gennemtrænger alt og får det til at vokse og gro, - som hendes børn kan vi alle erkende os som brødre og søstre.
Jeg ved godt, at jeg her bevæger mig ind på et farligt område, for plejer vi ikke at antage, at menneskehedens broderskab hviler på Guds faderskab?
Men hvad er forskellen på faderskab og moderskab? Måske er det slet ikke klogt at skelne mellem maskuline og feminine egenskaber, men visse egenskaber kan dog almindeligvis forbindes med forskellen i faderskab og moderskab.
Den væsentligste sondring jeg her ønsker at fremhæve er den mellem forening og adskillelse, mellem enhed og adskilthed, i adskilthedens verdensbillede fokuseres på forskelligheden.
Hvis vi kan opleve denne harmoniserende, dynamiske selv-given som essensen af vor egen sjæl, vil vi også være i stand til at projicere den ud i den omgivende verden.
Hvis vi af et oprigtigt hjerte finder at dette indre, rene, guddommelige princip er rede til at slå rod og gro i os, da kan vi trygt bevæge os ind i den nye tidsalder, hvor alle nationer vil blive brødre/søstre, og vi skal opfylde vor bestemmelse, som er at opbygge en verden af fuldkommenhed i Guds billede.
”Vi” kan indgå et samarbejde med ”de andre” af hensyn til den gensidige bekvemmelighed, men dette ville være en ”konstrueret enhed”, ikke en naturlig eller oprindelig enhed.
Er dette, som vi kunne kalde ”gensidig fornægtelse”, den nødvendige forudsætning for individualitet? Er alternativet hertil tab af individualiteten i en stor homogen suppe?
Nej, alternativet er ”gensidig bekræftelse”, eksisterer et levende væsens legeme ikke som følge af gensidig bekræftelse og samarbejde mellem de enkelte dele?
Selv molekyler og atomer er enheder, hvori de enkelte dele forstærker hinandens særlige væren på en sådan måde, at det styrker og opmuntrer til en endnu større fuldkommenhed.
”Gensidig bekræftelse” indeholder forskellighed ja, men Jo mere de levende væsner forener sig i gensidig bekræftelse, des mere differentierede og enestående bliver de, ”jeg” er til i ”vi”, hvad der sker for ”dig” har betydning for ”mig” og hvad vi gør for vort fælles liv er ikke et kompromis mellem vore respektive interesser, men en tilpasning af helheden til bedste for hver enkelt af dens medlemmer.
Jeg vil kalde forening ved gensidig bekræftelse for den feminine livsstil og adskillelse ved gensidig fornægtelse for den maskuline livsstil. Hvordan kan det nu sandsynliggøres?
Det kan det fordi faderskab, som vi kender det, er en adskillelsesakt, faderen er på intet tidspunkt fysisk forbundet med barnet.
Når faderskab tillægges Gud følger karakteristisk nok skabelse ud af intet, ikke ud af egen substans, forbindelsen til afkommet knyttes gennem viljen, ved en pagt, loyalitet, lydighed og tro.
Relationer bestemmes af love, økonomi og politiske organisationer, dominans og kontrol er nøglebegreber, loyalitet indenfor gruppen og dermed afstandtagen til andre grupper følger heraf, fjendtlighed stimuleres og opmuntres i dens afsvækkede form af konkurrenceånd.
I skabende arbejde anstrenger man sig for at være forskellig fra andre, da det understreger værdien af egen indsats.
Og hvad er så de modsvarende egenskaber ved moderskab? Under graviditeten har moderen en tæt forbindelse med barnet, der både er forskelligt fra hende og en del af hende.
Barnet er en selvstændig realitet og alligevel gjort af hendes substans, forbindelsen vedvarer normalt hele livet, omend i ændret form, hun anses (traditionelt) for at være et sikkert tilflugtssted, der uden betingelser yder beskyttelse og opmuntrer til personlig vækst.
Den heraf afledte sociale struktur, er baseret på ideen om et fælles liv, hvor den enkelte betragtes som bidragende til eller en del af hinandens liv, den feminine kultur favoriserer syntesen og søger en ”både-og”-struktur snarere end et ”enten-eller” -mønster.
I skabende arbejde bygges der på og videreføres traditioner.
Hvis vi accepterer denne sondring mellem maskulin og feminin kultur, - hvilket jo ikke betyder, at mænd har den ene slags egenskaber og kvinder den anden, for vi har alle uanset køn, en blanding af begge slags egenskaber - så tror jeg, det bliver mere klart, hvorledes ideen om Den Guddommelige Moder som det forenende og integrerende princip kunne befordre udviklingen hen mod nationernes forening.
Nationernes forening har hidtil været forsøgt som en ”konstrueret” forening, der blev pålagt fundamentalt adskilte enheder ved kompromis eller dominans (militært, politisk, økonomisk eller kulturelt), denne metode vil ikke bære frugt, fordi den ikke harmonerer med naturens egen måde at skabe enhed på.
Naturens metode er Moderens metode: at forene gennem en virkelig fælles oplevelse af livet, ved en integrering under et enhedsprincip, der skaber et nyt hele, hvis art og funktion og mangesidighed langt overskrider de eksisterende enheders.
Forening kommer nemlig indefra, den er resultatet af den harmoniske samordnede energiudveksling mellem alle de enkelte dele, forskelligheden udfolder sig indenfor den altfavnende enhed, og der er ingen fare for, at de enkelte enheder skal miste deres identitet, som tilfældet er, når en magt dominerer andre, eller når fundamentalt separative enheder gennem kompromis søger at opnå en magtbalance.
Der er i dag mange tegn på, at den feminine livsholdning og den feminine psykiske energi er ved at vinde frem og brede sig, efter den i lang tid har været undertrykt i de fleste kulturer.
Mytologisk talt kunne vi sige, at vi nu er vidne til moderens nedstigen til sine jordiske børn.
De nye bevægelser har et socialt snarere end et individuelt sigte og afviser delvis de maskuline idealer som konkurrencementalitet, de ønsker fred i verden gør de, de vil ”leve og lade leve”, er tilbøjelige til at anerkende alles lige værd og ret til at være her og sameksistere.
De doktrinære religioner afvises, man kræver direkte erfaring og indsigt i livsmysteriet, alt dette er udtryk for, at man hungrer efter visdom, efter en åbenbaring af livets mening.
Der er opnået vigtige landvindinger for den menneskelige bevidsthed gennem den epoke, hvor det maskuline princip havde overtaget, opdagelser og opfindelser, der skubber vor videns og kunnens grænser længere ud, kræver initiativ, en forædlet og nyere udgave af aggressionen, kunne man sige. Krystalliseringen af den ego-centrerede individuelle bevidsthed, skønt den mest besværlige af de ”maskuline” dyder, og den vi med største omhu må søge at korrigere, har været et nødvendigt gennemgangsled i udviklingen af den bevidste, differentierede enhed, mod hvilken både mikro- og makrokosmos synes at stræbe.
Så det vi nu må tilstræbe er en syntese af det maskuline og det feminine princip, og her kan den Guddommelige Moder blive vor ledestjerne, for hun er det hele, hvori intet element forsømmes eller ringeagtes. Også dette hele er en enhed under udvikling, hvis integration fuldkommengøres fra epoke til epoke, efterhånden som forfinelsen af de enkelte elementer udvikles.
De specielle ”maskuline” dyder må optages i de mere generelle og fundamentale ”feminine”, og finde deres rette plads i en ny og højere syntese.
Hvorfor siger vi, at femininiteten repræsenterer denne syntese og at den Guddommelige Moder er dens beskytter? Fordi selve syntesens proces: at bevare og absorbere, nære, opfostre og opdrage et nyt væsen er det feminine grundtræk, mens det separative livs aspekt - som altså også er et nødvendigt aspekt - ifølge definitionen er ude af stand til at absorbere det forenende og bekræftende livs aspekt, et adskillende princip kan ikke forene, men et forenende princip kan inkorporere det hele.
Derfor er den Guddommelige Moder det mest magtfulde gudsbegreb, vi kan operere med og regne med støtte fra i vor bestræbelse på at forene alle verdens nationer i èt fællesskab.
Det er den Guddommelige Moder selv, der i sin egen virkelighed holder idealet op for os: Vi må lade vor psykiske energi stråle udad fra den nu sikkert etablerede kerne af individuel jeg-bevidsthed, udad mod alle andre væsner i den hensigt at stimulere dem til på deres egen måde at bidrage til en harmonisk helhed, alle væsner må så at sige næres af hinanden, varmes og stimuleres og elskes for at de kan blive sig selv på deres egen helt specielle måde, i denne holdning er der ingen afvisning af nogen, hele dens stræben er - i ærbødighed for alle levende væsner - at bevare, fremme og hjælpe alle og integrere alt.
kh. martin..
Gud har ingen religion...
|
|
|
|
|
|
| Skrevet den 10/5/2007, 11:02 af pauli |
|
Hej 
Vi taler alle sammen om følelser. Men hvad er følelser egentlig for noget? Er vi født med følelser, og da med hvilken form for styring. Ligger det i "agernet" til hvilken side følelserne vil styre os, til den ene side eller den anden. Er det så at sige forudbestemt, planlagt hvordan følelserne vil gribe ind i vore liv og dermed med hvilken styrke. Kan følelserne være så stærke, at de som helhed kan sammenlignes med et spindelvæv? Forstået på den måde, at sidder vi først i vævet, så er det en umådelig kamp at befri sig selv. Vi kan også sige at vi ikke kan overskue vort liv, altså med vort SELV på det fysiske plan.
Hvad er følelser egentlig for et fænomen. Du taler om at nu skal du gøre dette og hint. Eller du føler sympati for et andet menneske, en form for tiltrækningskraft, eller det modsatte. Du kan føle så stærkt for et andet menneske, måske begære det. Er begæret så ikke en følelse? Følelsen kan være så stærk at den ændrer dit liv på et øjeblik og du kan ikke selv se at du nu pludselig er viklet ind i vævet. Selv om du i dit indre mærker at situationen er forkert fortsættter du din følelsesmæssige famlen i den tro at hvis du er stærk, så skal du nok ændre omstændighederne til samklang med din indre forståelse. Her går det galt, du kan i lang tid kæmpe forgæves, fordi det nu er følelserne der bestemmer. Du spørger dig selv, er følelserne da ikke det stærkeste når det fører mennesker sammen i kærlighed?
Hvis nu modparten ikke har de samme følelser som dig, på samme niveau, så kan det mildt sagt ikke lade sig gøre at ændre situationen. For først når følelserne ligger på samme niveau opstår der en forening mellem de to følelser og først da kan forandringen begynde. Sagt på en anden måde, vi vil det samme hvad enten det er positivt eller negativt. Det der så bestemmer hvad der er positivt og godt, er samvittigheden. Det forudsætter at vi opfatter samvittigheden som det redskab, stemme, indre røst, som kun indeholder det gode og hermed er en del af det universielle gode. Jeg kunne godt tænke mig at gå ind i fostertilstanden, her opstår der allerede en dialog mellem barnets samvittighed og de ydre påvirkningers følelses indvirkninger på barnet, dette er faktisk alvorligt. For her er det vi kalder følelser begyndt at udvikle sig, frøet bliver simpelt hent skabt til senere spiring og udfoldelse i livet.
Der kan skrives utroligt meget omkring amning, omsorg m.v. Dette er en afhandling i sig selv, blot skal vi huske på at følelseslivet som såkaldt voksen, ikke er så let at forklare.
Jeg vil kalde episoder i et menneskes liv for følelseskaos, følelseskrig, følelsesopløsning samt utallige følelsesforvrængninger. I voksenalderen gives der så lejlighedsvis glimt til at Selvet får lov til at sætte fokus på følelsernes indvirkning på deres liv og dermed deres skæbne. Således opstår selvransagelse, skyld, bebrejdelser, altsammen rettet mod Selvet. Enten var Selvet ikke stærkt nok til at følge samvittigheden, da følelsen tog overhånd i negativ retning, eller også har vi negliseret Selvets eksistens?
Vi kan så sige, er Selvet fornuftens stemme? I så fald, hvad er fornuft? Er fornuften i virkeligheden den største evne et menneske besidder efter at Jegidentiteten er skabt? Er fornuften og viljen det samme, når det gælder udelukkende det gode og det positive? Er karakteren et redskab til at føre og vejlede fornuften og viljen til at gå på den Godes vej? Kan følelserne totalt underlægges Viljen og fornuften?
Jeg erindrer en drøm om Mangotræet, det var nærmest en vision, da jeg aldrig har tænkt på det træ, endsige set det. Jeg så det tydeligt, stod foran det, og der blev sagt, spis af dette træ. Senere vil jeg beskrive træet iflg. leksika, præcis som jeg så det. Samme morgen i tv talte en verdenskendt prædikant og healer om helbredet vedr. den rette kost m.v., der var her tale om en tydelig sammenhæng, bl.a. talte han også om at GUD også kunne helbrede gennem naturen. Der var meget mere i hans prædiken, men dette er essensen. Nu kommer jeg pludselig i tanker om at indianerne hævder at der eksisterer en urte til behandling af enhver slags sygdom, altså forskellige urter til forskellige sygdomme, tankevækkende. Senere når jeg kommenterer økologien, må vi nok hellere se på dette emne?
Inden vi skal sove opstår der således til tider en kæmpe mulighed for at gøre status, lad os blot opdele det i et plus og minus skema. Samvittigheden stiller mange spørgsmål: Dette kunne du jo lade være med at gøre/sige/handle og dette kunne du jo lade være med at gøre, alt sammen for at du nu kunne have været på om jeg så må sige, på en anden vej. Her opstår så kvalerne, for man ved at det er rigtigt. Igen må vi vende tilbage til følelserne, hvordan skal de kontrolleres, styres i fremtiden for at lignende selvransagelser skal blive mindre pinefulde.
Du kan således også sige, at hvis du er følelsesstærk, ja, så bliver du mindre påvirkelig fra yderverdenens indflydelse, det være sig personer, begivenheder og medier. Er du følelsessvag, har du lettere ved at "vælte" og dermed gøre skade på dig selv i form af generel forkert levevis, med et kølvand af personlige problemer. Skal du skabe dig nogle gode følelsesmæssige oplevelser, forudsætter det at samvittigheden og følelserne er magnetiske, ellers er det modsatte tilfældet. Altså vi har nogle begreber som læseren selv skal udforske for at få sin egen forståelse for at leve det liv som ligger i" agernet"(bliver omtalt i emnet Drøm og virkelighed) Begreberne er:Vilje, Følelse, Karakter, Samvittighed, Selvet. Jeget. Det medfødte gode i fosteret, Det ydre ansvarliges påvirkning af fosteret og samspillet mellem individets opvækst og voksenliv med vore medmenneskers så at sige adfærd, kort sagt. Læg mærke til at der er en vekselvirkning, der er også tale om magtspil om ikke andet så da ubevidst? Læseren vil se at jeg kun i dette afsnit går tilbage (stikordsagtigt) til fosterstadiet.
P.S. Læs om Mangotræet i Lademann og studer træet nøje, dets struktur, frugtens farver m.v.
|
|
|
|
|
|
| Skrevet den 16/4/2007, 08:26 af Gæst |
|
Af Jeppe Dam
www.stressbox.dk
www.CoachAcademy.dk
---------------
Smid noget ud hver eneste dag
De fleste af os har en masse ting som vi aldrig bruger.
Det kan være på vores computer, i garagen, skabe, skuffer,
garagen, på loftet, og mange andre steder.
Ting og sager som du højst sandsynligt aldrig mere får brug for,
men som du alligevel gemmer på.
Vær realistisk - kommer du nogensinde til at bruge det?
Hvis ikke, så giv slip på det.
Få flere nyttige tips under Forum: Stress - et samfundsanliggende.
kh
Elisa
|
|
|
|
|
|
| Skrevet den 22/3/2007, 16:24 af Gæst |
|
Af Betina Holm
Kender du følelsen af at være forvirret?
Har du nogle gange svært ved at se, hvor du står?
Er det sommetider svært at se hvilke muligheder du har?
Ved du altid hvad du kan gøre?
En clairvoyance giver overblik og redskaber til at få styr på de problematikker, der volder dig bekymringer. Den viser dig de muligheder, evner og potentialer du som menneske har og hvad du kan gøre for at komme videre.
Kig ind på www.betinaholm.dk for at læse mere.
|
|
|
|
|
|
| Skrevet den 10/3/2007, 22:35 af pauli |
|
Hej
I mit barndomshjem blev der ofte talt om den sidste tid, dommedag og den ville finde sted omkring år 2000. Men der er jo intet sket, som kunne tyde på en dommedag som vi lærte om dengang. Hvad er det så der sker i disse år? Det er et tema som er meget svært at nærme sig, næsten umuligt vil jeg mene, idet der dukker flere forklaringer op, som er modstridende. Alligevel er der en bagvedliggende enighed om, at der virkelig sker noget med den menneskelige bevidsthed. Tiden ’iler’ af sted og forandringerne sker så hurtigt at vore små hjerner har svært ved at følge med. Samtidig ser vi mange kanaliseringer på internettet, som taler om indstrømning og ny tids energi og her er der også sammenfald.
Jeg gik så til foredrag om mayakalenderen, som tidligere nævnt. Jeg er stadig ikke tilfreds med den viden jeg har opnået på området, men har nu fundet frem til at jeg hælder mest til hvad Carl Johan Calleman står for. Jeg har brugt flere timer på at sætte mig blot lidt ind i ’stoffet’, men for de som ikke kan engelsk, kan jeg oplyse at der ikke er særlig meget som er oversat til dansk. Mikkel Zwung, foredragsholderen er faktisk den eneste jeg har støt på som har oversat og jeg bringer derfor nogle små uddrag, som gerne skulle inspirere læseren til at gå dybere ind i forståelsen af dette vanskelige tema.
Lige nu befinder vi os i Den Femte DAG i den Galaktiske Underverden og fejringen af dens midtpunkt, 19-22. maj 2007, står lige for døren. Dette vil vi nu nok komme til at læse mere om på internettet i forbindelse med kanaliseringerne, som jeg må indrømme i vid udstrækning støtter sig til Mayakalenderen, bevidst eller ubevidst? Jeg tror det er de færreste der tænker over dette, men blot følger med ’strømmen’, forstået på den måde, at sådan må det jo nok være og når der tales om 2012, så må vi jo se hvad der sker. Det er her Calleman bliver interessant at studere, for han er oprindelig videnskabsmand og som sådan viser han fremragende analytiske evner. Han har foretaget et enormt studie af Mayakalenderne, for der er jo mere end én kalender. Det er et emne, som det tager år at studere, så derfor er det et oplagt debatemne at tage op her i et forum, for det forudsætter at man sætter sig blot lidt ind i temaet omkring mystikken 2012!
For at gøre en lang historie kort, så hævder Calleman at slutdatoen 21.december 2012 – er forkert! Han skriver: ’
'Dem som benægter eksistensen af en kosmisk tidsplan der leder mod et stade af enhed har intet andet at tilbyde end status quo og det ser ud til at være de selv samme folk der er besatte af at have ret mht. 21. december slutdatoen. For dem er det vigtigste argument i 21. december slutdatoens favør at der er en enighed blandt arkæologer om det og derfor bør ingen stille spørgsmålstegn ved det. Men siden moderne arkæologer nærmer sig Mayakalenderen som en overtro til at begynde med hvordan kan de da på nogen måde vide hvornår fuldendelses datoen for skabelsens guddommelige proces vil være? Den guddommelige plan er ikke deres studiefelt. Kun den der har som udgangspunkt at forstå hvordan Mayakalenderen beskriver den kosmiske plan vil være i stand til at havne på den korrekte slutdato.’
’Den anden grund til at vi må forstå hvorfor at 21. december 2012 datoen er forkert er at den falder på tzolkin dagen 4 Ahau, da dette ikke er en fuldendelses energi. Den skal falde på en dato der er 13 Ahau, da dette er den tzolkin energi imod hvilken alle tzolkin energierne bevæger sig.
. Udfra en viden om tzolkinen er det simpelthen logisk at den sande Mayakalender ender på en dag der har 13 Ahau energien.’
Her bliver det jo svært, for nu skal der tænkes anderledes?
.’ Det er dog vigtigt at vide at Don Alejandro taler om en profesi om 13 Ahau's tilbagevenden der ser du til at have overlevet gennem tiderne. Carlos Cedillo gjorde mig også opmærksom på en passage i bogen Chillam Balam fra Chumayel der beskriver 13 Ahau energien som følger: "sandelig, en hellig fuldendelse af tiden" - en erklæring der ikke er et finde om nogen anden tzolkin energi i disse profetiske Mayabøger skrevet for få hundrede år siden. Udfra en viden om tzolkinen er det simpelthen logisk at den sande Mayakalender ender på en dag der har 13 Ahau energien.
Placeringen af slutdatoen af denne skabelse på denne specielle 13 Ahau energi den 28 oktober, 2011 er understøttet af hvad der ser ud til at være en rettelse lavet i Palenque til den originale Lange Kalender i Izapan flere hundrede år senere. Præsterne i Palenque som øjensynligt fulgte den sande tzolkin kalender pertentligt er højst sandsynligt begyndt at føle at der var noget galt med sammenhængen mellem den Lange Kalender i Izapan og tzolkinen. (Siden de boede i Palenque var de ikke knyttet til eller i forbindelse med solhvervs datoen i Izapan). Rettelsen som de hentydede til var imidlertid ikke antydet som en ændring af den Lange Kalender i Izapan på grund af de afskrækkende konsekvenser. (Den der betvivler dette skulle overveje hvor let det ville være at ændre den Gregorianske kalender hvis Jesus fødselsdag var fastlagt med absolut sikkerhed). En sådan ændring ville ikke have været mulig på grund af den enorme rolle den Lange Kalender havde i at legitimisere det palenqueianske dynastis regeren og den stabilitet som det leverede til samfundet. Derfor kunne dets præster kun antyde at den Lange Kalender i Izapan havde ramt 420 dage ved siden af.’
.’ I denne kontekst vil jeg også gerne pointere at mange folk har en stærk intuitiv fornemmelse om at året 2012 vil betyde noget specielt. Denne intuitive fornemmelse er fuldstændig i overensstemmelse med datoen 28. oktober, 2011, idet at hvis skabelsens guddommelige proces bliver fuldbragt på denne dag vil 2012 sandelig være året hvor den store forandring bliver frembragt. Hvis fuldbringelsen af den guddommelige skabelse istedet skulle falde på Izapan slutdatoen, 21. december, 2012, ville det blive år 2013 der ville høste forandringen. Intuitivt ser det ud til at de fleste hælder mod 2012 datoen og jeg føler dette lover at som vi nærmer os vil folk i højere grad blive draget mod den energimæssige korrekte slutdato, 28. oktober, 2011.’
P.S. Hvis du prøver at finde din Tzolkin dag ved anvendelsen af Mayaonics Calendar Calculator, så husk lige at hvis du er født før 7 i Central Europa, at du skal taste den foregående dag ind.
|
|
|
|
|
|
| Skrevet den 3/2/2007, 01:17 af pauli |
|
Det skete i begyndelsen af forrige århundrede. En ung mand henvendte sig til den berømte vækkelsesprædikant Moody. Han var i vildrede. Den unge mand var blevet forelsket i en ung pige på hans egen alder. Hvad gør man når forelskelsen fylder hele ens sind og hvad stiller man op, når man er en seriøs troende? Den unge pige var ikke-troende, var ikke med i fællesskabet (menigheden), men var også dybt forelsket i den unge mand. Fortvivlelsen var stor hos den unge mand, for han havde lært at troen kommer først og at et forhold kun kan lade sig gøre og bestå, hvis begge parter er troende og de derefter sammen kan gå ind til det hellige ægteskab og holde sammen til døden dem skilte.
Moody bad den unge mand hoppe op på et bord. Stille sagde han med et smil: Prøv om du kan trække mig op på bordet. Den unge mand forsøgte med alle sine kræfter at hive Moody op, uden resultat, det lykkedes ikke. Med et let ryk hev Moody ham ned på gulvet. Dette skulle være forklaring nok. Har du ikke styrken og overbevisningen til at hive pigen op, så vil hun trække dig ned. Hvad kan vi så lære af det – her i den moderne tid. Det er et emne jeg godt kunne tænke mig at høre debattørerne om.
Hvad er i grunden det ideelle parforhold? Skal begge parter have samme tro/overbevisning eller hvad? Hvordan ser vi spirituelle mennesker på dette tema? Er der noget om historien (som skulle være virkelig) – noget om at vi skal have noget at give og dele med hverandre? Kan vi tvinge et menneske til at tage den samme tro, som en selv? – eller kan kærligheden fra den ene part være så stor at den overskygger problemet?
En ung pige, hvis forældre var sektmedlemmer, blev forelsket i en ung mand, uden for sekten. Da forældrene blev bekendt med forholdet, gjorde de alt hvad de kunne for at ødelægge forholdet for de to. Sektens tro, var mere vigtig og fællesskabet der, stærkere. Dette er bestemt ikke ualmindeligt selv i vore dage, at sekten bestemmer. De fleste undgår dette tema: tro – ikke tro, når det gælder forelskelse. Hvordan har vi det så selv. Kan du på sigt holde ud at være sammen med en partner, som ikke i dybden forstår dig, men blot i din forelskelsesrus indlevede sig i din tro. Din verden er måske ’åndelig’ – din partner oplever overhovedet ikke det samme, men indvilger i at læse noget litteratur, blot for at vise interesse. Sekslivet fungerer upåklageligt, men når akten er omme – er der ikke noget særligt at snakke om, inden søvnen. Er dette tilfredsstillende? Kan kærligheden som vi taler så meget om , overskygge dette liv? Jeg har i mine yngre dage set par, gå fra hinanden, selvom de havde samme initieringer, alligevel holdt samlivet heller ikke her.
Spørgsmålet i dette tema er således: hvor langt kan vi gå i gensidig forståelse på ærlig vis – når det drejer sig om ens trosliv. Altså sagt med andre ord, kan en troende og ikke troende hen ad vejen finde fælles fodslaw, ved gensidige påvirkninger?
|
|
|
|
|
|
| Hvem er på nu |
|
Der er i alt 4 brugere på systemet nu: Ingen tilmeldte, ingen skjulte og 4 gæster
Ingen
[ Vis hele listen ]
Flest brugere online på samme tid var 69, 26/6/2007, 16:50 |
| Afstemning |
| Hvad synes du om mutare.dk |
| Mega godt |
[ 6 ] |
   |
27% |
| Godt |
[ 9 ] |
|
40% |
| Kedeligt |
[ 3 ] |
|
13% |
| oplysende |
[ 4 ] |
|
18% |
|
| Totale stemmer : 22 |
| [ Vis resultater ] |
|
Kalender
|
|---|
|
|
| Ingen medlemmer har fødselsdag i dag |
| Ingen medlemmer har fødselsdag i de kommende 7 dage |
| Kommende begivenheder: |
| Ingen |
| Sidst set |
I alt har 102 brugere besøgt dette forum i dag :: Ingen tilmeldte, ingen skjulte og 102 gæster , 10 af dem indenfor den sidste time.
|
| SpirGirl den 5/5/2012, 17:33 |
| chat den 30/4/2012, 12:17 |
| JB den 12/4/2012, 02:34 |
| Mogens den 30/3/2012, 18:15 |
| Meaghan Schofield den 28/3/2012, 08:26 |
| marie_hansen den 19/3/2012, 11:24 |
| Hubert den 16/3/2012, 17:41 |
| Senior den 10/2/2012, 13:25 |
| snehvide den 10/12/2011, 16:11 |
|
20/05-12
Kalender 
