| Seneste Emner |
 Egybten
af pauli den 27/1/2012, 17:02
Den Kolde Krig - men generelt!
af pauli den 23/1/2012, 21:50
Vi forstår det ikke - før vi selv har prøvet det!
af pauli den 23/1/2012, 17:51
Krabben slap sine klør - fordi hun var skør!
af pauli den 22/1/2012, 16:50
En overstrømmende glæde fyldte mit hjerte
af pauli den 13/1/2012, 18:45
Selvet.dk og selvet.eu - hvad betyder dette?
af Senior den 19/12/2011, 22:33
Du er en plattenslagger Ole
af Mogens den 10/12/2011, 19:27
Svenrus.dk
af pauli den 9/12/2011, 12:43
Martinus og hans "Underholdning"
af pauli den 7/12/2011, 14:30
Den Galaktiske Underverden og 2011/12
af pauli den 30/11/2011, 04:59
|
| Seneste filer |
Der er ingen filer pt.
|
| Statistikker |
Der er i alt 9 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Magnus
Vores brugere har i alt skrevet 7208 indlæg |
| Nyeste billede |
 |
Billedtitel: maj 2009 11
Skribent: pauli
Skrevet: 11/5/2009, 22:21
Visninger: 251
Vurdering: ikke vurderet
Kommentarer: 0
|
| [ Album ] |
|
 |
| mutare - Tid til forandring |
Ny side 1
Velkommen til Mutare
Velkommen til mutare.dk – Det Nye Spirituelle Forum
Hele idéen med dette forum er, at bringe mennesker sammen, som
hver især kan bidrage med indlæg, til en forståelse af Livets store -
som små spørgsmål
Forummet er uafhængig af politiske,
økonomiske og religiøse interesser.
Det skal være rart og hyggeligt at
debattere og jeg lægger vægt på at vi behandler hinanden ordentligt. Det skal
også være en intention at få nye venner og der er rig mulighed for at oprette
emner som netop har din interesse.
mutare.dk er i sin vorden - du har en
enestående mulighed for at sætte netop dit præg på forummet - idéer og forslag
er altid velkommen.
Venlig hilsen
|
|
|
 Skrevet den 31/12/2010, 10:29 af pauli |
 |
Mutare.dk, ønsker alle, et velsignet NYT ÅR 2011
Jeg havde egentlig tænkt mig, at skrive en hel masse om 2010, men opdagede så, at der er skrevet tilstrækkeligt.
Vi har kun ønskerne, troen og håbet på, at 2011, vil blive et godt år for os allesammen.
Kærlig hilsen
Pauli
Kom så alle forum-drenge, vi kan så meget andet - Syng med på årets sidste dag!
|
|
|
|
|
|
| Skrevet den 24/12/2010, 14:46 af pauli |
|
mutare.dk ønsker alle sine læsere
en Glædelig Jul
Kærlig hilsen
Pauli
|
|
|
|
|
|
| Skrevet den 3/2/2010, 01:45 af pauli |
|
|
|
|
|
|
| Skrevet den 29/1/2010, 13:07 af pauli |
|
HÅB
Fotograf: Pauli Obel. Alle billederne i album, må naturligvis gerne kopieres. Jeg skal bestræbe mig på at få taget nye, så snart foråret banker på døren og alt vågner til nyt liv. Lad os alle glæde os over naturens skønhed.
|
|
|
|
|
|
| Skrevet den 29/12/2009, 10:30 af pauli |
|
December måned er den 12. af slagsen og jeg er selv født den 12. juni. Vintersolhverv er overstået og snart er det nytårsaften. For mig er det først ved forårsjævndøgn, at jeg fejrer nyt år. Det er fordi jeg er en gammeldags okkultist, nok om det vrøvl, vil nogle læser sige. Nu vrøvler han...
Ikke helt, for vi kender så lidt til hinanden på nettet...? Jo, det er sandt, vi kender så lidt til hinanden, så nu skriver jeg bare ganske lidt om mig selv og det nyder jeg bestemt ikke og det ved læseren.
I min ungdom har jeg spillet violin og sunget, samtidig var jeg et søgende menneske, men det må komme i bogform, blot en lille brik her. Jeg har sunget i Stavanger i Norge for 600 mennesker i en kirke (nu nævner jeg ikke kirkerne og navne på menigheder). Jeg var så med en frimenighed til Tyskland og blev opfordret til at synge. Der var fuldt hus, hele bygningen var fyldte med skønne og dejlige unge mennesker - og jeg sang uden mikrofon og det var en oplevelse.
Jeg ved godt jeg er en synder også selv om jeg lever et tilbagetrukket liv i cølibat, men jeg prøver at følge lidt med i hvad der sker ude i verden. Der sker rigtig meget og der er rigtig mange skønne mennesker som tror på Gud og som lever et kristent liv, tak for det. Der er håb.
Når jeg skriver dette, er det fordi jeg gerne vil gøre opmærksom på at spiritualitet som vi ser på foraerne, kun er en ganske lille del, nærmest en brik. Spiritualiteten foregår ude i virkeligheden sammen med andre mennesker, sammen med troende og positive mennesker.
Jeg skriver dette, fordi, på internettet i den mentale labyrint, har vi så utrolig let for at blive navlebeskuende, forstå mig ret, og livet på nettet kan let blive livet for dig. Det er farligt, meget farligt og det kan jeg selv skrive under på. Vi bliver asociale og kan nogle gange ikke tænke ud over vores næsetip og gør hinanden som bruger til virkelige personer og vi har ikke engang hilst på hinanden, det er farligt.
Lad os derfor håbe på at 2010 vil åbne op for muligheder, hvor vi kan have virkeligt samvær ude i VIRKELIGHEDEN. Dele erfaringer og oplevelser med hverandre inden for hver af vore trosoplevelser og retninger.
Lad os bruge forummet til at vise os for hinanden som vi er og gerne fortælle om vores liv, dele oplevelserne sammen, grine og græde sammen og hjælpe hinanden når vi har brug for det. Lad os med det samme få ryddet misforståelserne af vejen og få dem arkiveret. Lad os sammen holde hinanden i hånden, når sorgen rammer os. Det kunne jeg godt have brugt da min far døde og jeg arbejder stadig med at få bearbejdet denne oplevelse.
Det er så koldt nogle gange at være på nettet, så upersonligt og koldt og nogle gange kan man skrige efter bare lidt forståelse og et lille skulderklap, ros findes sjældent på nettet. Konstant skal vi se udmeldelser og sladder om det indre barns problemer...åhhhh hvor er det dog navlebeskuende..
Mennesker dør ude i verden af sult og krig...skæbner i julen hos familier som mister deres kære....statistikker om trafikulykker...der burde slet ikke være nogle osv...
Hvorfor skriver vi så? det er vel for at få en vis forståelse fra de som læser? Det er vel for at dele vore oplevelser med andre, uden at blive sablet ned og bagtalt i diverse mails, brugerne indbyrdes?
Hvor er det dejligt, når Birgit fortæller om sit barnebarn - eller når Niels-Peter fortæller om sin engleoplevelse som 5-årig - eller når Mogens fortæller om han liv - etc etc-
Tror I at vi kan have en fast stab af skribenter som kan være sammen om det vigtigste i livet for os? Tror I, at det kan lade sig gøre, blot at være sammen uden at vi farer i flæsket på hinanden?
Vi skal alle løfte i flok, jeg kan ikke gøre det alene, men det hjælper også med lidt godt humør ikke?
Vi har alle noget at tænke på her på tærsklen til det nye år, men som min gamle far altid sagde: Der hvor der er en vilje, der er der en vej!
Jeg ønsker det bedste for alle de brugere, som jeg har været i kontakt med og siger tak for det år som er gået.
Nu vil jeg så have lov til at blære mig. Jeg har læst alle Dan Browns bøger og hvad tror I så jeg har fået i julegave af mit barnebarn? Gæt engang? DET FORSVUNDNE TEGN,
Måtte vi alle få et Godt år 2010.
|
|
|
|
|
|
| Skrevet den 24/3/2009, 00:37 af pauli |
|
I debatterne rundt omkring, støder jeg ofte på ordet, Kognitiv Terapi
'At sidde fast i en destruktiv vane
er "at ophøre med at eksistere som et kreativt,
glad, kærligt og evigt selvfornyende menneske.”
som Miguel de Unamuno engang sagde.
Ingen af os kan gå tilbage i tiden, og starte helt forfra,
men vi kan starte NU på at få en gladere afslutning på livet,
uanset om vi er 3 år - eller først opdager trickset som 60 årig.
Tanker skaber følelser - som vi derefter ikke mere kan styre.
Vi kan dog lære at styre vores tanker, bruge fornuften
og mærkelig nok, ja så sker der noget helt andet,
end det, vi var kede af skete, før - og tidligere,
da den indre dialog var uafsluttet og kaotisk.
For. eksempel.
Hos mange personer, jeg i tidens løb har lyttet til
har det været et stort trin på vejen frem til at få det bedre
at de i terapien lærte sig fyndigt at sige: HOLD KÆFT!
til en af deres indre stemmer - og at de via øvelser
lærte at blive bedre til at tale venlig med sig selv
... så der kan nåes en god konklusion, en beslutning.
"Et valgpunkt", som Fritz Perls kaldte dette afgørende øjeblik
på de uforløste og uafsluttede indre debatter, som mange
mennesker blot har vænnet sig til kværner løs inde i dem
- uden at disse mange bekymrede og frygtsomme tanker
har flyttet på en pind ude i den virkelige verden.'
Læs meget mere
her - og der er også opgaver til dig, der godt vil afprøve teorien og metoden.
|
|
|
|
|
|
| Skrevet den 5/1/2008, 03:11 af pauli |
|
Det læses næsten overalt, at det er en spændende tid, men besværlig. Der tales og skrives meget om spiritualitet og hvor udviklet vi er eller underudviklet. Vi bliver præsenteret for så mange veje og retninger, som nogen gange virker mere forvirrende end vejledende. Hvor meget kan vi egentlig bedømme om et menneske er højtudviklet eller ej? Kan en højtudviklet sjæl ikke befinde sig i et menneske som tilsyneladende ikke selv er bevidst om sin spiritualitet? Mennesket her er måske politiker, videnskabsmand eller et ganske almindeligt menneske.
Vi skriver, taler og prædiker. Vi kæmper os op ad svære bjergstier og snubler gang på gang. Falder i huller som er ganske unødvendige. Giver os selv løfter som vi alligevel ikke kan holde. Foretager handlinger som er ganske unødvendige etc.
Vi vil så gerne vide noget om året 2008. Vi vil så gerne vide noget om vore egne drømme, vore evner og potentiale. Vi vil så gerne have færdige løsninger og helst så lette som muligt. Vi vil så gerne give andre gode råd om hvordan de skal opføre sig etc.
Noget af det sværeste i vor tid, er nok at kunne fungere som et positivt menneske i det samfund vi nu engang lever i – fungere som en hæderlig borger og medarbejder, være et godt familiemedlem, en venlig nabo – med et balanceret sind. Livet omkring os kan godt være så forvirrende og i så hurtige svingninger, at vi glemmer at tage én dag af gangen og huske på ordene fra Frans af Assisi:
”Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, som jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan ændre, og visdom til at se forskellen”
|
|
|
|
|
|
| Skrevet den 24/6/2007, 09:51 af Gæst |
 |
Den guddommelige moder, er et universelt princip, hvori alle nationer kan erkende deres samhørighed eller burde kunne.
Hun er den integrerende kosmiske energi (Shakti), der skaber, opretholder og nedbryder alle former i verden. Shakti er det aktive princip, ophavet til fænomenernes verden og dermed til erfaring, bevidsthed og handling - den evige altomfattende livskilde.
Hun er den ene, der skaber ud af sig selv, hun rummer og nærer alt skabt, gennemtrænger alt og får det til at vokse og gro, - som hendes børn kan vi alle erkende os som brødre og søstre.
Jeg ved godt, at jeg her bevæger mig ind på et farligt område, for plejer vi ikke at antage, at menneskehedens broderskab hviler på Guds faderskab?
Men hvad er forskellen på faderskab og moderskab? Måske er det slet ikke klogt at skelne mellem maskuline og feminine egenskaber, men visse egenskaber kan dog almindeligvis forbindes med forskellen i faderskab og moderskab.
Den væsentligste sondring jeg her ønsker at fremhæve er den mellem forening og adskillelse, mellem enhed og adskilthed, i adskilthedens verdensbillede fokuseres på forskelligheden.
Hvis vi kan opleve denne harmoniserende, dynamiske selv-given som essensen af vor egen sjæl, vil vi også være i stand til at projicere den ud i den omgivende verden.
Hvis vi af et oprigtigt hjerte finder at dette indre, rene, guddommelige princip er rede til at slå rod og gro i os, da kan vi trygt bevæge os ind i den nye tidsalder, hvor alle nationer vil blive brødre/søstre, og vi skal opfylde vor bestemmelse, som er at opbygge en verden af fuldkommenhed i Guds billede.
”Vi” kan indgå et samarbejde med ”de andre” af hensyn til den gensidige bekvemmelighed, men dette ville være en ”konstrueret enhed”, ikke en naturlig eller oprindelig enhed.
Er dette, som vi kunne kalde ”gensidig fornægtelse”, den nødvendige forudsætning for individualitet? Er alternativet hertil tab af individualiteten i en stor homogen suppe?
Nej, alternativet er ”gensidig bekræftelse”, eksisterer et levende væsens legeme ikke som følge af gensidig bekræftelse og samarbejde mellem de enkelte dele?
Selv molekyler og atomer er enheder, hvori de enkelte dele forstærker hinandens særlige væren på en sådan måde, at det styrker og opmuntrer til en endnu større fuldkommenhed.
”Gensidig bekræftelse” indeholder forskellighed ja, men Jo mere de levende væsner forener sig i gensidig bekræftelse, des mere differentierede og enestående bliver de, ”jeg” er til i ”vi”, hvad der sker for ”dig” har betydning for ”mig” og hvad vi gør for vort fælles liv er ikke et kompromis mellem vore respektive interesser, men en tilpasning af helheden til bedste for hver enkelt af dens medlemmer.
Jeg vil kalde forening ved gensidig bekræftelse for den feminine livsstil og adskillelse ved gensidig fornægtelse for den maskuline livsstil. Hvordan kan det nu sandsynliggøres?
Det kan det fordi faderskab, som vi kender det, er en adskillelsesakt, faderen er på intet tidspunkt fysisk forbundet med barnet.
Når faderskab tillægges Gud følger karakteristisk nok skabelse ud af intet, ikke ud af egen substans, forbindelsen til afkommet knyttes gennem viljen, ved en pagt, loyalitet, lydighed og tro.
Relationer bestemmes af love, økonomi og politiske organisationer, dominans og kontrol er nøglebegreber, loyalitet indenfor gruppen og dermed afstandtagen til andre grupper følger heraf, fjendtlighed stimuleres og opmuntres i dens afsvækkede form af konkurrenceånd.
I skabende arbejde anstrenger man sig for at være forskellig fra andre, da det understreger værdien af egen indsats.
Og hvad er så de modsvarende egenskaber ved moderskab? Under graviditeten har moderen en tæt forbindelse med barnet, der både er forskelligt fra hende og en del af hende.
Barnet er en selvstændig realitet og alligevel gjort af hendes substans, forbindelsen vedvarer normalt hele livet, omend i ændret form, hun anses (traditionelt) for at være et sikkert tilflugtssted, der uden betingelser yder beskyttelse og opmuntrer til personlig vækst.
Den heraf afledte sociale struktur, er baseret på ideen om et fælles liv, hvor den enkelte betragtes som bidragende til eller en del af hinandens liv, den feminine kultur favoriserer syntesen og søger en ”både-og”-struktur snarere end et ”enten-eller” -mønster.
I skabende arbejde bygges der på og videreføres traditioner.
Hvis vi accepterer denne sondring mellem maskulin og feminin kultur, - hvilket jo ikke betyder, at mænd har den ene slags egenskaber og kvinder den anden, for vi har alle uanset køn, en blanding af begge slags egenskaber - så tror jeg, det bliver mere klart, hvorledes ideen om Den Guddommelige Moder som det forenende og integrerende princip kunne befordre udviklingen hen mod nationernes forening.
Nationernes forening har hidtil været forsøgt som en ”konstrueret” forening, der blev pålagt fundamentalt adskilte enheder ved kompromis eller dominans (militært, politisk, økonomisk eller kulturelt), denne metode vil ikke bære frugt, fordi den ikke harmonerer med naturens egen måde at skabe enhed på.
Naturens metode er Moderens metode: at forene gennem en virkelig fælles oplevelse af livet, ved en integrering under et enhedsprincip, der skaber et nyt hele, hvis art og funktion og mangesidighed langt overskrider de eksisterende enheders.
Forening kommer nemlig indefra, den er resultatet af den harmoniske samordnede energiudveksling mellem alle de enkelte dele, forskelligheden udfolder sig indenfor den altfavnende enhed, og der er ingen fare for, at de enkelte enheder skal miste deres identitet, som tilfældet er, når en magt dominerer andre, eller når fundamentalt separative enheder gennem kompromis søger at opnå en magtbalance.
Der er i dag mange tegn på, at den feminine livsholdning og den feminine psykiske energi er ved at vinde frem og brede sig, efter den i lang tid har været undertrykt i de fleste kulturer.
Mytologisk talt kunne vi sige, at vi nu er vidne til moderens nedstigen til sine jordiske børn.
De nye bevægelser har et socialt snarere end et individuelt sigte og afviser delvis de maskuline idealer som konkurrencementalitet, de ønsker fred i verden gør de, de vil ”leve og lade leve”, er tilbøjelige til at anerkende alles lige værd og ret til at være her og sameksistere.
De doktrinære religioner afvises, man kræver direkte erfaring og indsigt i livsmysteriet, alt dette er udtryk for, at man hungrer efter visdom, efter en åbenbaring af livets mening.
Der er opnået vigtige landvindinger for den menneskelige bevidsthed gennem den epoke, hvor det maskuline princip havde overtaget, opdagelser og opfindelser, der skubber vor videns og kunnens grænser længere ud, kræver initiativ, en forædlet og nyere udgave af aggressionen, kunne man sige. Krystalliseringen af den ego-centrerede individuelle bevidsthed, skønt den mest besværlige af de ”maskuline” dyder, og den vi med største omhu må søge at korrigere, har været et nødvendigt gennemgangsled i udviklingen af den bevidste, differentierede enhed, mod hvilken både mikro- og makrokosmos synes at stræbe.
Så det vi nu må tilstræbe er en syntese af det maskuline og det feminine princip, og her kan den Guddommelige Moder blive vor ledestjerne, for hun er det hele, hvori intet element forsømmes eller ringeagtes. Også dette hele er en enhed under udvikling, hvis integration fuldkommengøres fra epoke til epoke, efterhånden som forfinelsen af de enkelte elementer udvikles.
De specielle ”maskuline” dyder må optages i de mere generelle og fundamentale ”feminine”, og finde deres rette plads i en ny og højere syntese.
Hvorfor siger vi, at femininiteten repræsenterer denne syntese og at den Guddommelige Moder er dens beskytter? Fordi selve syntesens proces: at bevare og absorbere, nære, opfostre og opdrage et nyt væsen er det feminine grundtræk, mens det separative livs aspekt - som altså også er et nødvendigt aspekt - ifølge definitionen er ude af stand til at absorbere det forenende og bekræftende livs aspekt, et adskillende princip kan ikke forene, men et forenende princip kan inkorporere det hele.
Derfor er den Guddommelige Moder det mest magtfulde gudsbegreb, vi kan operere med og regne med støtte fra i vor bestræbelse på at forene alle verdens nationer i èt fællesskab.
Det er den Guddommelige Moder selv, der i sin egen virkelighed holder idealet op for os: Vi må lade vor psykiske energi stråle udad fra den nu sikkert etablerede kerne af individuel jeg-bevidsthed, udad mod alle andre væsner i den hensigt at stimulere dem til på deres egen måde at bidrage til en harmonisk helhed, alle væsner må så at sige næres af hinanden, varmes og stimuleres og elskes for at de kan blive sig selv på deres egen helt specielle måde, i denne holdning er der ingen afvisning af nogen, hele dens stræben er - i ærbødighed for alle levende væsner - at bevare, fremme og hjælpe alle og integrere alt.
kh. martin..
Gud har ingen religion...
|
|
|
|
|
|
| Skrevet den 10/5/2007, 10:02 af pauli |
|
Hej 
Vi taler alle sammen om følelser. Men hvad er følelser egentlig for noget? Er vi født med følelser, og da med hvilken form for styring. Ligger det i "agernet" til hvilken side følelserne vil styre os, til den ene side eller den anden. Er det så at sige forudbestemt, planlagt hvordan følelserne vil gribe ind i vore liv og dermed med hvilken styrke. Kan følelserne være så stærke, at de som helhed kan sammenlignes med et spindelvæv? Forstået på den måde, at sidder vi først i vævet, så er det en umådelig kamp at befri sig selv. Vi kan også sige at vi ikke kan overskue vort liv, altså med vort SELV på det fysiske plan.
Hvad er følelser egentlig for et fænomen. Du taler om at nu skal du gøre dette og hint. Eller du føler sympati for et andet menneske, en form for tiltrækningskraft, eller det modsatte. Du kan føle så stærkt for et andet menneske, måske begære det. Er begæret så ikke en følelse? Følelsen kan være så stærk at den ændrer dit liv på et øjeblik og du kan ikke selv se at du nu pludselig er viklet ind i vævet. Selv om du i dit indre mærker at situationen er forkert fortsættter du din følelsesmæssige famlen i den tro at hvis du er stærk, så skal du nok ændre omstændighederne til samklang med din indre forståelse. Her går det galt, du kan i lang tid kæmpe forgæves, fordi det nu er følelserne der bestemmer. Du spørger dig selv, er følelserne da ikke det stærkeste når det fører mennesker sammen i kærlighed?
Hvis nu modparten ikke har de samme følelser som dig, på samme niveau, så kan det mildt sagt ikke lade sig gøre at ændre situationen. For først når følelserne ligger på samme niveau opstår der en forening mellem de to følelser og først da kan forandringen begynde. Sagt på en anden måde, vi vil det samme hvad enten det er positivt eller negativt. Det der så bestemmer hvad der er positivt og godt, er samvittigheden. Det forudsætter at vi opfatter samvittigheden som det redskab, stemme, indre røst, som kun indeholder det gode og hermed er en del af det universielle gode. Jeg kunne godt tænke mig at gå ind i fostertilstanden, her opstår der allerede en dialog mellem barnets samvittighed og de ydre påvirkningers følelses indvirkninger på barnet, dette er faktisk alvorligt. For her er det vi kalder følelser begyndt at udvikle sig, frøet bliver simpelt hent skabt til senere spiring og udfoldelse i livet.
Der kan skrives utroligt meget omkring amning, omsorg m.v. Dette er en afhandling i sig selv, blot skal vi huske på at følelseslivet som såkaldt voksen, ikke er så let at forklare.
Jeg vil kalde episoder i et menneskes liv for følelseskaos, følelseskrig, følelsesopløsning samt utallige følelsesforvrængninger. I voksenalderen gives der så lejlighedsvis glimt til at Selvet får lov til at sætte fokus på følelsernes indvirkning på deres liv og dermed deres skæbne. Således opstår selvransagelse, skyld, bebrejdelser, altsammen rettet mod Selvet. Enten var Selvet ikke stærkt nok til at følge samvittigheden, da følelsen tog overhånd i negativ retning, eller også har vi negliseret Selvets eksistens?
Vi kan så sige, er Selvet fornuftens stemme? I så fald, hvad er fornuft? Er fornuften i virkeligheden den største evne et menneske besidder efter at Jegidentiteten er skabt? Er fornuften og viljen det samme, når det gælder udelukkende det gode og det positive? Er karakteren et redskab til at føre og vejlede fornuften og viljen til at gå på den Godes vej? Kan følelserne totalt underlægges Viljen og fornuften?
Jeg erindrer en drøm om Mangotræet, det var nærmest en vision, da jeg aldrig har tænkt på det træ, endsige set det. Jeg så det tydeligt, stod foran det, og der blev sagt, spis af dette træ. Senere vil jeg beskrive træet iflg. leksika, præcis som jeg så det. Samme morgen i tv talte en verdenskendt prædikant og healer om helbredet vedr. den rette kost m.v., der var her tale om en tydelig sammenhæng, bl.a. talte han også om at GUD også kunne helbrede gennem naturen. Der var meget mere i hans prædiken, men dette er essensen. Nu kommer jeg pludselig i tanker om at indianerne hævder at der eksisterer en urte til behandling af enhver slags sygdom, altså forskellige urter til forskellige sygdomme, tankevækkende. Senere når jeg kommenterer økologien, må vi nok hellere se på dette emne?
Inden vi skal sove opstår der således til tider en kæmpe mulighed for at gøre status, lad os blot opdele det i et plus og minus skema. Samvittigheden stiller mange spørgsmål: Dette kunne du jo lade være med at gøre/sige/handle og dette kunne du jo lade være med at gøre, alt sammen for at du nu kunne have været på om jeg så må sige, på en anden vej. Her opstår så kvalerne, for man ved at det er rigtigt. Igen må vi vende tilbage til følelserne, hvordan skal de kontrolleres, styres i fremtiden for at lignende selvransagelser skal blive mindre pinefulde.
Du kan således også sige, at hvis du er følelsesstærk, ja, så bliver du mindre påvirkelig fra yderverdenens indflydelse, det være sig personer, begivenheder og medier. Er du følelsessvag, har du lettere ved at "vælte" og dermed gøre skade på dig selv i form af generel forkert levevis, med et kølvand af personlige problemer. Skal du skabe dig nogle gode følelsesmæssige oplevelser, forudsætter det at samvittigheden og følelserne er magnetiske, ellers er det modsatte tilfældet. Altså vi har nogle begreber som læseren selv skal udforske for at få sin egen forståelse for at leve det liv som ligger i" agernet"(bliver omtalt i emnet Drøm og virkelighed) Begreberne er:Vilje, Følelse, Karakter, Samvittighed, Selvet. Jeget. Det medfødte gode i fosteret, Det ydre ansvarliges påvirkning af fosteret og samspillet mellem individets opvækst og voksenliv med vore medmenneskers så at sige adfærd, kort sagt. Læg mærke til at der er en vekselvirkning, der er også tale om magtspil om ikke andet så da ubevidst? Læseren vil se at jeg kun i dette afsnit går tilbage (stikordsagtigt) til fosterstadiet.
P.S. Læs om Mangotræet i Lademann og studer træet nøje, dets struktur, frugtens farver m.v.
|
|
|
|
|
|
| Skrevet den 16/4/2007, 07:26 af Gæst |
|
Af Jeppe Dam
www.stressbox.dk
www.CoachAcademy.dk
---------------
Smid noget ud hver eneste dag
De fleste af os har en masse ting som vi aldrig bruger.
Det kan være på vores computer, i garagen, skabe, skuffer,
garagen, på loftet, og mange andre steder.
Ting og sager som du højst sandsynligt aldrig mere får brug for,
men som du alligevel gemmer på.
Vær realistisk - kommer du nogensinde til at bruge det?
Hvis ikke, så giv slip på det.
Få flere nyttige tips under Forum: Stress - et samfundsanliggende.
kh
Elisa
|
|
|
|
|
|
| Hvem er på nu |
|
Der er i alt 8 brugere på systemet nu: Ingen tilmeldte, ingen skjulte og 8 gæster
Ingen
[ Vis hele listen ]
Flest brugere online på samme tid var 69, 26/6/2007, 15:50 |
| Afstemning |
| Hvad synes du om mutare.dk |
| Mega godt |
[ 6 ] |
   |
27% |
| Godt |
[ 9 ] |
|
40% |
| Kedeligt |
[ 3 ] |
|
13% |
| oplysende |
[ 4 ] |
|
18% |
|
| Totale stemmer : 22 |
| [ Vis resultater ] |
|
Kalender
|
|---|
|
|
| Ingen medlemmer har fødselsdag i dag |
| Ingen medlemmer har fødselsdag i de kommende 7 dage |
| Kommende begivenheder: |
| Ingen |
| Sidst set |
I alt har 84 brugere besøgt dette forum i dag :: Ingen tilmeldte, ingen skjulte og 84 gæster , 19 af dem indenfor den sidste time.
|
| Mogens den 24/1/2012, 23:12 |
| Senior den 23/1/2012, 01:30 |
| Hubert den 11/1/2012, 03:20 |
| snehvide den 10/12/2011, 15:11 |
| JB den 3/11/2011, 02:02 |
| Magnus den 2/11/2011, 19:51 |
| jakob563 den 28/9/2011, 08:21 |
| Sanne den 27/9/2011, 11:34 |
|
Kalender 
